Beboerorientering angående oliering af træværk på Lindholm

Ejerforeningen har lavet aftale med malermester Andre Troelstrup som vil udføre oliering af træværket på ejendommen.

Arbejdet vil omfatte følgende:

  • Lodrette træflader, indgangsdøre, gelændere, bænke, vinduer i kælderplan afvasket med algefjerner ved begroning, og olieres med pigmenteret olie. Kraftig bleget facade olieres med dyb nød tone eller lignende for at udligne farveforskel
  • Udvendige døre og vinduer i lejlighederne, afvasket med algefjerner ved begroning, og olieret med pigmenteret olie.
  • Terrasser og hegn i gårdplan afvasket med algefjerner ved begroning, og olieret med pigmenteret olie.
  • I første omgang vil arealerne i gårdplan (terrasser, hegn, blomsterkasser, bænke) blive olieret efter følgende plan:
  • Dag 1-4 algefjerner påføres, virketid er 2-4 dage. Terrasser kan bruges (kan udføres i let regnvejr)
  • Dag 5-6 terrasser og hegn afvaskes for snavs og alger. Terrasser kan bruges (kan udføres i kraftig regn)
  • Dag 7-8 tørretid der skal være tørvejr terrasser kan ikke bruges (skal være 48 timers tørvejr)
  • Dag 9-12 oliering af hegn og terrasser. Vi vil forsøge at lægge masonitplader i indgangspartier så adgang er mulig, terrasser kan ikke bruges (skal være 48 timer tørvejr)

Arbejdet på terrassegulve forceres i forhold til arbejdet på hegn m.v. dvs at hegn m.v. evt. afleveres senere end terrassegulve, men vi tager naturligvis forbehold for vejrlig.

Dette arbejde forventes igangsat den 18. juni 2014.

I den forbindelse beder vi hver enkelt beboer sørge for, evt. med hjælp fra gode naboer, at terrasserne er ryddet, således at maleren får uhindret adgang til arelaerne. Vi acceptere i den forbindelse at havemøbler, blomsterkrukker o.l. stilles på fliserne, dog således at der stadig er acceptable adgangsforhold, indtil terrasserne kan benyttes igen. Med hensyn til de faste blomsterkasser i træ accpeteres det at disse ikke flyttes p.g.a. af vægten.

Når dette arbejde er udført vil lodrette flader, døre og vinduer blive ordnet. Nærmere orientering følger.

Specielt til beboere med tagterrasser og altaner:

Tagterrasser og gulvarealer i altaner er ikke omfattet af den oliering som ejerforeningen forestår og det er derfor den enkelte ejers ansvar at dette olieres. Malermester Andre Troelstrup har tilbudt at udføre dette for DKK 85,00 + moms incl. materialer pr. m2, dog forudsat at min. 500m2 tager imod dette tilbud. Arbejdet vil blive faktureret dirkete fra Andre Troelstrup, og vil, ejerforeningen bekendt og uden ansvar herfor, være fradragsberettiget under reglerne for håndværkerfradrag.

Beboere med tagterrasser eller altangulve der ønsker at bruge dette tilbud kan henvende sig til bestyrelsen senest den 25.06.2014 med oplysning om adresse, lejlighedsidentitet og ca. antal m2. Bestyrelsen vil herefter sende oplysningerne samlet til Andre Troelstrup, som herefter koordinere arbejdet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Ejerforeningen Lindholm

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.