Miljøstationen og affald generelt

Sluseholmens miljøstation har i perioder ikke været så pæn. Derfor har grundejerforeningen sammen med Københavns Kommune omstruktureret miljøstationen, sat informationskilte op og aflåst pladsen, i håb om at dette kan løse problemerne. Men vi kan stadig alle bidrage til at holde den pæn ved at være bevidst om affaldssortering på Sluseholmen (hvad skal i skraldesuget, på miljøstationen på Sluseholmen og hvad der skal på den kommunale genbrugsstation). Det er væsentligt at kravene heri overholdes af alle beboere, da vi ellers risikere at vores miljøstation bliver lukket, med deraf følgende gener for beboerne.

Alt dagrenovation skal i skraldesuget og eksempelvis pizzabakker og lignende skal rives i mindre stykker således, at de kan puttes i disse poser og i skraldesuget. Intet affald der har været i kontaktmed mad må komme på miljøstationen – det skal i skraldesuget!

I skraldesuget skal benyttes affaldsposer på 15 liter og med lukkeanordning eller lignende  og kan købes i vores ”egen” Irma.

Er du i tvivl om hvordan specielt affald som brugt elektronik, storskrald eller malerrester osv. skal sorteres kan du finde yderligere råd og vejledning her: http://www.kk.dk/da/borger/bolig/affald

Dette indlæg blev udgivet i Guides. Bogmærk permalinket.