Nu blødgøres vandet torsdag 15 august kl. 08:00

Torsdag d. 15 august kl 08:00 startes det nye BWT anlæg som sænker kalken fra ca. 24 ºdH til omkring 8 ºdH. Det betyder at vandet bliver blødt og har indflydelse på din hverdag.

Det bløde vand betyder også, at du formentligt skal ændre på nogle af dine vaner, da du bl.a. kan halvere dit forbrug af sæbe, shampoo og rengøringsmidler. Læs vejledningen her.

Her er nogle gode råd, som du kan ændre i din hverdag:

  • Indstil opvaskemaskinen. Din opvaskemaskine skal indstilles til blødt vand, da maskinen doserer salt og afspændingsmiddel efter denne indstilling.
  • Dosér mindre vaskemiddel. Doser vaskemiddel i vaskemaskinen efter den nye hårdhedsrgrad (læs anvisningerne på din vaskemiddelpakke). Overdosering giver ikke renere resultat, men efterlader sæberester i dit tøj.
  • Drop skyllemiddel. Skyllemiddel bruges til at neutralisere kalken ved tøjvask. Det bløde vand sørger for, at dit tøj og dine håndklæder bliver bløde og lækre. Tøjets farver holder også længere.
  • Færre rengøringsmidler. Halver forbruget af afkalknings- og rengøringsmiddel, når du gør rent. Når du gør rent med blødgjort vand, skal du bruge mindre rengøringsmiddel.
  • Brug mindre sæbe og shampoo. Når du vasker hår og hænder i blødgjort vand, behøver du ikke den samme mængde af sæbe og cremer.
  • Lettere rengøring. Kalkaflejringer på armaturer og blandingsbatterier vil være væsentligt nemmere at holde nede uden skrappe rengøringsmidler og timevis af besværlig rengøring, og så slipper du for at afkalke kaffemaskine og elkedel så ofte.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.