Parkeringskælderen bliver vores egen

Torsdag d. 15/8 2013 afholdt vi i ejerforeningen Lindholm ekstra ordinær generalforsamling. Det blev her besluttet at sige ja til overtagelse af parkeringskælderen på de forhandlede vilkår. Til mødet blev økonomi, vilkår for overtagelsen samt spørgsmål fra beboerne behandlet, mens bestyrelsen henstillede til, at diskussion om alternativ anvendelse af parkeringskælderen blev behandlet særksilt efter overtagelsen. En diskussion som vil inkludere anvendelsesmuligheder såsom kajakopbevaring, kortidslejemuligheder samt kontraktvilkår med Europark m.m. Den kan også inkludere diskussion af opsplitning og salg til enkeltlejligheder. Bestyrelsen har ikke nogen holdning om hvad fremtiden skal bringe og der er nu god tid til at diskutere det.

Med den trufne beslutning vil bestyrelsen nu først og fremmest få udbedret den defekte port, etablere en handlingsplan for øvrige udbedringer, ligesom det nu er tid til at indfri den enkelte ejers andel af fælleslånet, hvis det ønskes. Nærmere information omkring dette inkl kontonummer er allerede udsendt fra Administration Danmark sammen med indkaldelsen til den ekstraordinære GF. Er der spørgsmål til processen er I som altid velkomne til at rette henvendelse til Administration Danmark.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.