Tyveri i kælderen

Kære alle

Som I ved havde vi tyveri af cykler og scooter, natten mellem den 26-27 august. Ved nærmere gennemgang af overvågningen, har vi konstateret at de desværre er kommet ind ved brug af en nøgle til ejendommen. Hvordan den er anskaffet, hvor mange der er i omløb og hvor længe de har haft den, ved vi ikke. Tyveriet er meldt til Politiet og vi afventer dem for selve sagen og overlevering af video materiale, som tydeligt viser gerningsmændene. Vi må desværre ikke dele detaljerne fra overvågningsvideoen med jer, men kun at det er sket (ved flere besøg) mellem kl. 22:00 og kl. 03:12. Vi ved, at det kan føles utrygt, at fremmed har adgang til vores område. Vi vil bede jer om at overveje at fjerne værdigenstande fra kælderen og være opmærksomme på uønsket adfærd.

Vi har i bestyrelsen holdt møde og kan ikke sidde dette overhørigt. De næste skridt vil være:

– Skilte tydeligt på porten at der er videoovervågning.

– Indhente tilbud på skift af låse og nøgler, samt tilbud på alternative og mere sikre løsninger med hurtig implementering.

– Indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når vi ved at prisoverslag vil ligge klar på løsningerne, så vi kan træffe en beslutning.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.